tirsdag den 16. september 2014

Forlaget Spiren

Hver mandag lægger Forlaget Spiren "Ugens foto" på deres facebookside.  Billederne er altid ledsaget af en lille tekst, der har en klar sammenhæng med ugens billede.
Forlaget Spiren udgiver "Ideer på tværs".

Disse fotos kan f.eks. benyttes på smartboardet som oplæg til en morgensnak.
Temaerne for fotoerne har bl.a. været "Kender du Danmark?", "Ham/hende bør du kende", "Brug naturen", "Sommerfugle", "Hemmelige dyr", "Skolen i gamle dage" og "Sten".
Frem til efterårsferien er det billeder der hænger sammen med "Folkets skole i 200 år".

Du kan blive ven med Forlaget Spiren ved at logge på facebook og søge på "Forlaget Spiren".



Eksempel på tekst og billeder fra uge 38





    Morgenstartfoto uge 38: Skole for folket i 200 år
    Før i tiden stod katederet i klassen tit oppe på en lille forhøjning, så læreren kunne sidde på sin stol og se ned over alle eleverne. Når eleverne skulle have deres opgaver rettet, stod de på en lang række oppe ved tavlen og ventede på, at det blev deres tur. 
    På katederet ligger et ris. I 1814 stod der i den nye skolelov, at læreren ikke måtte give eleverne en lussing. Til gengæld måtte han slå elever under 10 år med et lille ris. De store elever måtte han slå på ryggen med enden af et tov uden knuder! 
    I 1860 blev det bestemt, at læreren måtte slå eleverne med et spanskrør, som var lavet af en tynd gren fra et palmetræ. Fra 1938 måtte læreren "kun" slå eleverne på enden uden på tøjet, og han måtte højst give dem 3 slag! I 1952 blev det forbudt for lærerne i København at slå børnene, og i 1967 blev det forbudt for alle lærere i Danmark. 
    Gennem alle årene er mange børn også blevet straffet ved at blive sendt uden for døren.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar