søndag den 1. november 2015

Flytning


Guganne er nu blevet så voksen, at hun flytter til sit eget domæne.
Den nye adresse er Guganne.dk.
Det betyder at denne side ikke bliver opdateret mere. Men jeg sletter den ikke, så du vil stadig kunne finde de gamle blogindlæg her.

Rembrandts Nattevagten

Den hollandske maler Rembrandt malede i 1640-1642 et af sine hovedværker. Maleriet har den meget lange titel: Kaptajn Frans Banning Cocq og løjtnant Willem van Ruytenburghs kompagni gør sig klar til at marchere. Heldigvis har det fået en noget nemmere titel i folkemunde, nemlig Nattevagten.

Denne reklame falder nok uden for denne blogs område, men den er så flot og overraskende at den fortjener at blive delt.

(det originale maleri) Se godt på maleriet før du ser videoen.




torsdag den 29. oktober 2015

Lommeregner til iPad og Android

En app er bedst når den virker helt uden vejledning.
Sådan en app er MyScript Calculator.

Man skriver direkte på skærmen med fingeren og streger ud hvis man har skrevet forkert.
Som det kan ses i denne lille reklame video kan appen løse forholdsvis komplicerede matematikopgaver.

Hvis du åbner dette blogindlæg på din iPad/iPhone vil du komme direkte til appstore og kan downloade til dit iDevice: https://itunes.apple.com/dk/app/myscript-calculator-handwriting/id578979413?mt=8

Tilsvarende vil du komme til Google Play via dette link: https://play.google.com/store/apps/details?id=com.visionobjects.calculator&hl=da

Man kan ikke vide alt, så tak til min kollega, for at vise mig denne app.


onsdag den 28. oktober 2015

Et liv som ordblind

Når man er ordblind har man problemer med at læse og stave, og intet andet.
På hjemmesiden "Etlivsomordblind.dk"  kan du finde en masse viden og historier om ordblindhed. Hvordan er det, at være ordblind i folkeskolen, og hvad kan man gøre. At tage en uddannelse som ordblind, som mange gør. Hvad gør man når man søger job som ordblind. Alt sammen blandet med historie fra ordblinde selv, om deres oplevelser og andre kendte ordblinde. Ud over disse emner, kan du på bloggen også finde over 175 mindre artikler om hvad der sker på ordblindeområdet. Du kan læse om den nye ordblindetest og hvor du kan få gratis ordblindeundervisning.

De har også denne oversigt over mennesker som har klaret sig overordentligt godt, på trods af deres ordblindhed.
  • Leonardo da Vinci der anses som en af historiens største tænkere har omtalte sig selv som ordblind
  • Charles Darwin der havde vanskeligheder med at læse som lille
  • Albert Einstein havde vanskeligheder med at læse og stave.
  • Thomas Edison var ikke god til at, læse og stave. Derfor kan man godt opfindere ting som bl.a. den elektriske pære og telefonen.
  • Jørn Utzon der står bag Operahuset i Sidney, har fortalt om hans ordblindhed.
  • H. C. Andersen havde vanskeligheder i skole men stoppet ham ikke for at skriver eventyr.
  • Jamie Oliver den kendte kok fra England har aldrig læst en bog!
  • Ingvar Kamprad der grundlagde IKEA har læsevanskeligheder den dag i dag, hvorfor IKEA også bruger navne og stednavne til deres vare.

Link til "Et liv som ordblind": http://etlivsomordblind.dk/

tirsdag den 27. oktober 2015

Couch Tuner

Der findes et utal af amerikanske tv-serier.

Det sker desværre af og til at jeg misser et enkelt afsnit eller to af ynglings serien.

På siden "Couch Tuner" kan man gratis streame rigtig mange tv-serier. Det er både tv-serier der sendes på dansk tv og tv-serier som endnu ikke er kommer til Danmark f.eks. CSI Cyber. Der er ikke undertekster på siden, så man får også trænet sit sprogøre undervejs.

Man skal være opmærksom på at når man åbner et afsnit, ligger der en reklame oven på skærmen. Der er et X, som lukker reklamen. Man kan så se afsnittet.

Siden følger den amerikanske sende plan. Dvs. i dag (27/10 2015) er NCIS: LA på Couch Tuner 6 afsnit foran 3+, som sender serien i Danmark.

Link til Couch Tuner: http://www.couchtuner.la/

mandag den 26. oktober 2015

Gratis brain break julekalender

Få julestemningen i din skoleklasse i top og få alle julehjerterne til at slå med en sjov og anderledes julekalender fra "Sæt Skolen i Bevægelse".
Kalenderen indeholder et brain break (bevægelsespause) til hver eneste skoledag i december, og de kan bruges på alle klassetrin. I scanner bare QR koderne - så er I i gang!

Kalenderne er gratis, og du kan bestille så længe lager haves.

Link til Sæt Skolen i Bevægelse: http://www.skoleidraet.dk/nyheder/2015/10/gratis-brain-break-julekalender.aspx#.ViujLDaheUk

søndag den 25. oktober 2015

2cellos - Highway To Hell

AC-DC er et fantastisk band. Nogle vil nogle sige at dem må man ikke "pjatte" med. Men her er et eksempel på hvordan det kan gøres både utraditionelt og alligevel tæt på originalen.



På youtube kan du finde masser af andre bearbejdninger af 2cellos. De har både haft fat i bl.a. Rihanna, Rolling Stones,  U2 og Michael Jackson.