Specialelever mistrives oftere

Kilde: "Viden om inklusion" (Ministeriet for Børn og Undervisning/Clearinghouse)

Elever med særlige behov trives bedre i skolen, når læreren tilrettelægger undervisningen, så de kan arbejde sammen med klassens øvrige elever, viser kortlægningen.

Af: Henrik Stanek, (sakset fra Folkeskolen.dk)

(original placering:  http://www.folkeskolen.dk/538840/specialelever-mistrives-oftere#)

Uanset om elever med særlige behov følger den almindelige undervisning eller går i specialtilbud, mistrives de oftere end deres jævnaldrende. Det viser en kortlægning af 29 udenlandske studier, som samtidig giver gode råd til, hvordan lærere kan styrke elevernes trivsel og selvværd.

Både i almenundervisning og i specialtilbud oplever elever med særlige behov samlet set oftere mistrivsel, og de har færre venner og et lavere selvværd end andre elever. Det viser en kortlægning af international forskning om, hvordan trivsel og selvværd er hos elever med særlige behov i almenklasser. Kortlægningen ser også på, hvilke pædagogiske forhold og indsatser, der påvirker eleverne positivt.

Udvalgte resultater fra kortlægningen

• Efteruddannelse og/eller støtte fra en psykolog eller speciallærer kan styrke den enkelte lærers viden og mulighed for at gennemføre en undervisning, hvor alle elever trives og har selvværd.
• Tolærerordning, hvor lærerne understøtter hinanden ved at udfylde forskellige roller i undervisningen, kan styrke alle elevers inklusion i undervisningen.
• Elever med særlige behov kan trænes i at lykkes i det sociale fællesskab. Blandt andet ses positive effekter af selvmonitoreringsteknikker, hvor eleverne er med til løbende at beskrive, om de lykkes i forhold til nogle særlige udfordringer, som læreren har været med til at beskrive. Forsøg viser, at det ser ud til at give eleven en bedre følelsesmæssig balance, giver mere selvtillid og er med til at regulere elevens følelser og adfærd.

"Mange har den opfattelse, at elever med særlige behov vil trives bedre i specialtilbud, men det er ikke entydigt. En vellykket inklusion eller placering i specialskole afhænger af, at eleverne imødekommes både fagligt og socialt. Det er ikke nok at arbejde målrettet med enten de sociale eller de faglige kompetencer. Det skal følges ad", siger Camilla Dyssegaard, der er leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, som har lavet kortlægningen for Undervisningsministeriets Ressourcecenter for Folkeskolen.

Lærere kan bruge forskellige undervisningsformer

Lærere kan gøre en stor forskel for at styrke elevernes trivsel og selvværd, hvis de gør en indsats for det. For eksempel ved at sørge for, at undervisningen indeholder forskellige undervisningsformer og interaktion mellem eleverne. Det gælder særligt undervisningsformer, hvor eleverne skal samarbejde. På den måde lærer de af hinanden og oplever, at de har forskellige styrker.
"Når eleverne arbejder sammen, har det en positiv virkning for begge elevgrupper, fordi de oplever hinandens forskellige styrkesider", siger Camilla Dyssegård.

Lærerens holdning smitter af på alle elever

Især støtte fra en resurseperson kan styrke den enkelte lærers mulighed for at gennemføre en undervisning, hvor alle elever trives og har selvværd. For eksempel kan en psykolog, speciallærer eller læsevejleder hjælpe læreren med at tilpasse den enkelte elevs pensum, rådgive om undervisningsstrategier og teknikker i læsning, skrivning og matematik, udarbejde en ugeplan for den enkelte elev og evaluere den foregående uges ugeplan.

"Det får både eleverne til at trives bedre, når læreren får hjælp til at differentiere undervisningen, så alle har noget at tage sig til i timerne. Samtidig bliver lærerne mere positive over for inklusion, når de bliver klædt på til opgaven. Det interessante er, at lærerens holdning til inklusion smitter af på klassens elever. Når læreren arbejder hårdt på at få inklusionen til at lykkes, viser det sig, at alle klassens elever trives bedre", siger Camilla Dyssegaard.
Omvendt påvirker det alle elevers selvopfattelse i en signifikant negativ retning, når læreren går ind for at segregere elever med særlige behov til andre tilbud.

Læreren skal arbejde med hele klassens trivsel

Almenelever på inkluderende skoler har en mere positiv indstilling til elever med særlige behov, viser kortlægningen. Når almeneleverne lærer dem at kende, oplever de, at de ikke er så særlige, som de måske tror, og at eleverne også har noget at byde på.

Alligevel er det vigtigt, at læreren giver klassens elever forståelse for, hvordan for eksempel autister reagerer i bestemte situationer, og hvorfor de gør det.

"Det har ingen effekt på trivslen, hvis læreren alene arbejder med eleven med særlige behov. Hun skal arbejde med hele klassen og forklare eleverne adfærden hos en autist, så de ikke synes, det er mærkeligt, når deres klassekammerat for eksempel siger lyde", fortæller Camilla Dyssegaard.

Alle skal have det godt med at gå i skole

Undervisningsministeriets nye korps af læringskonsulenter skal bringe resultaterne fra kortlægningen ud til kommuner og skoler. Derudover gennemfører Ressourcecenter for Folkeskolen i løbet af i år forsøg med efteruddannelse af lærere med fokus på øget inklusion, og der sættes udviklingsprojekter i gang om elevers roller i det inkluderende læringsmiljø og inklusion i fagundervisningen.
"Alle elever skal have det godt med at gå i skole, og kortlægningen skal være med til at inspirere lærerne, når vi med reformens længere og mere varierede skoledag giver bedre mulighed for at arbejde med elevernes trivsel", siger undervisningsminister Christine Antorini (S) i en pressemeddelelse.

Nogle elever har svære vilkår end andre

13 af de 29 studier i kortlægningen sammenligner, hvordan elever med forskellige særlige behov trives socialt i forskellige undervisningsmiljøer i forhold til deres almenklassekammerater.
Studierne viser, at elever med særlige behov er mindre socialt inkluderet i klassen end almeneleverne, de er mindre socialt accepteret af deres almenklassekammerater, og de har en lavere selvopfattelse.
Især to elevgrupper er fremtrædende:

• Elever med adfærdsmæssige vanskeligheder, fx på grund af ADHD eller socioemotionelle vanskeligheder, og elever med generelle indlæringsvanskeligheder.
• En tredje elevgruppe - elever med særlige forudsætninger - er også mindre socialt inkluderede.

Kortlægningen sammenligner også trivsel og selvværd hos elever med særlige behov i forskellige skolemiljøer:

• Elever med indlæringsvanskeligheder, som går på specialskole, har en bedre selvopfattelse (selvtillid, forhold til lærere og skole, psykisk fremtræden og forhold til klassekammerater) end elever med indlæringsvanskeligheder, som er inkluderede i almenklasser med og uden støtte
• Der ses ingen effekt i forhold til selvopfattelse eller social status for elever med indlæringsvanskeligheder inkluderet i almenundervisning, om de har støtte eller ej.
• Elever med problemadfærd har færre positive sociale positioner i klassen, uanset om de går i specialskole eller er inkluderet i almenskoler.
• Elever med adfærdsvanskeligheder bliver hyppigere afvist af klassekammerater både på specialskoler og almenskoler.
• Elever med adfærdsproblemer har brug for støtte, uanset om de går i special- eller almenskole.